Temadag om Vidensdeling

Så er temadagen om vidensdeling i netværket overstået, og tusind tak til deltagerne for det flotte arbejde med at videreudvikle netværket. Hele dagen blev opbygget omkring spørgsmålet: “Hvordan skaber vi de bedste muligheder for vidensdeling og faglig inspiration via netværket?”.

Henrik Thiesen startede dagen med et oplæg om DFND’s historie og formål, og dette gav et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde på dagen (Henriks oplæg kan downloades nederest i indlægget).
Derefter startede vi en proces med idéudvikling til at svare på ovenstående spørgsmål. Vi begyndte med en Walk’n’Talk, hvor vi brainstormede, hvorefter vi mødtes og fremlagde de forskellige idéer for hinanden. Alle idéerne blev herefter kategoriseret i 4 områder. Dermed kunne vi arbejde videre i grupper med områderne, der fik overskrifterne: Sociale medier, Økonomi, Liv & vokseværk og Samarbejde.

Dette gav til sidst nogle helt konkrete mål og foreslag til, hvordan vi medlemmer kan gøre endnu mere brug af hinandens viden og til at inspirerer hinanden. Der kom mange gode bud, blandt andet at nedsætte en arbejdsgruppe til de sociale medier og at udbygge hjemmesiden med flere funktioner, blandt andet med medlemsprofiler, et andet forslag var visitkort om information om DFND medlemmerne kan dele ud, for at udbrede budskabet, et andet foreslag var at søge midler til at kunne afholde en nordisk konference, som vi længe har haft et ønske om. Der var flere andre mål og foreslag, som bestyrelsen vil kigge videre på ved næste bestyrelsesmøde d. 6. maj 2015.

Igen, tusind tak for en rigtig god dag.

Dansk Fagligt Netværk for Dobbeltdiagnose – læs historie og formål her.

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på LinkedIn

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse her på hjemmesiden