Sammenfald mellem psykiske vanskeligheder og rusmiddelproblemer unge anses i stigende grad som et alvorligt problem. Forældre til de unge oplever disse bekymringer særligt stærkt. I Danmark mangler vi viden om, hvordan unge med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer hjælpes bedst muligt, og hvordan deres forældre både støttes i egen trivsel og i at være konstruktive medspillere i de unges liv. Vi-modellen er et resultat af projekt ’Hjælp til dobbeltbelastede forældre’ (2017-2019). Projektet havde som formål at udvikle et tilbud til forældre til unge med samtidig psykiske lidelse og rusmiddelproblemer, og er et samarbejde mellem Anine Boisen, Novavi Stofrådgivningen og Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet (CRF).
Rapporten evaluerer to forældreforløb, som hver foregik over syv sessioner over en tre måneders periode – tre individuelle sessioner og fire forældregruppesessioner. Læs rapporten her